Sådan kombinerer du skandinaviske kunstplakater: 12 billedvægge der fungerer
Det er ofte lettere at vælge én kunstplakat end at finde ud af, hvad der skal hænge ved siden af den. To malerier kan være smukke hver for sig og alligevel føles forkerte sammen. Farverne kan konkurrere, det ene værk kan virke langt tungere end det andet, eller sammensætningen kan ganske enkelt se tilfældig ud.
Heldigvis behøver kunst på samme væg ikke ligne hinanden. Nogle af de bedste kombinationer har kun én tydelig forbindelse: farve, motiv, periode, stemning eller sted.
Her er 12 kombinationer med værker fra Hygge by Scandinavia. Nogle er rolige og harmoniske, andre fungerer gennem kontrast. Flere kan udvides fra to til tre plakater.
Hvordan vælger man kunstplakater, der passer sammen?
Farver er et godt sted at begynde. Værkerne behøver ikke have samme palet. En eller to farver, der går igen, kan være nok.
Kunstner eller kunstretning giver en naturlig forbindelse. Værker af samme kunstner fungerer ofte godt sammen, især hvis de er fra samme periode eller serie.
Motiv og sted kan også samle væggen: skov, vinter, interiører, havet, Skagen, København eller Norge.
Kontrast kan være lige så interessant. Et stille interiør kan fungere ved siden af et ekspressivt maleri, netop fordi de er forskellige. Der skal blot være noget, som binder dem sammen.
1. Stille Hammershøi: to interiører bygget op omkring lyset
Vilhelm Hammershøi – Støvkornenes dans i solstrålerne
Vilhelm Hammershøi – Interiør fra kunstnerens hjem
Hammershøi er en af de letteste skandinaviske kunstnere at kombinere med sig selv. De lyse vægge, mørke møbler, døre, trægulve og det dæmpede dagslys vender tilbage fra billede til billede. Derfor opleves to Hammershøi-værker som beslægtede uden at blive gentagelser.
Gør det til tre: tilføj Interiør. Musikstuen. Tre interiører begynder næsten at fungere som en række rum, man bevæger sig igennem.
2. Sommer i Skagen
P.S. Krøyer – Hip, Hip, Hurra!
P.S. Krøyer – Marie Krøyer i haven i Skagen
Skagensmalerne forbindes med lyset, men billederne handler i høj grad også om mennesker. Hip, Hip, Hurra! er socialt og livligt, mens billedet af Marie Krøyer er mere intimt. Den grønne sommer forbinder værkerne, mens forskellen i aktivitet giver væggen variation.
Gør det til tre: tilføj Sommeraften ved Skagen Strand. Så bevæger gruppen sig fra sommerdag til Krøyers karakteristiske blå aftentimer.
3. Den blå time i Skagen
P.S. Krøyer – Sommeraften ved Skagen Strand
P.S. Krøyer – Sankt Hansblus på Skagen strand
De to malerier deler stedet, men ikke helt stemningen. Det ene er stille og afdæmpet, mens stranden i det andet bliver et samlingssted omkring bålet. De kølige blå toner binder dem sammen, mens bålets varme lys skaber kontrast.
4. Norsk nationalromantik: fjord og landskab
Adolph Tidemand & Hans Gude – Brudeferd i Hardanger
Hans Gude – Ved mølledammen
Brudeferd i Hardanger blev et hovedværk i norsk nationalromantik. Ved siden af et roligere landskab af Gude ser man en anden side af maleren. Det ene billede er monumentalt og symbolsk, mens landskabet får mere plads i det andet.
5. Norge i tre landskaber
Begynd med Brudeferd i Hardanger og Hans Gude – Høyfjell, og tilføj J.C. Dahls Fra Stalheim.
Bjerge, dale, vand og store afstande forbinder værkerne. Samtidig fortæller de noget om udviklingen af det norske landskabsmaleri. Det gør kombinationen særlig oplagt, hvis kunsten også skal have forbindelse til norske rødder.
6. Nordisk skov: virkelighed møder eventyr
Peder Mørk Mønsted – Et vandløb i skoven
John Bauer – Humpe i troldeskoven
På papiret burde de to billeder næsten ikke passe sammen. Det er netop deres styrke. Mønsted viser skoven som et observeret sted med vand, sten, mos og vegetation. Bauer fører os ind i en anden udgave af den samme skov, hvor naturen bliver grænsen mellem hverdagen og eventyret.
7. Nordisk vinter: dagslys og måneskin
Peder Mørk Mønsted – En landsby i sneen
Gustaf Fjaestad – Vintermåneskin
Mønsteds snelandsby er stadig knyttet til hverdagslivet. Fjaestad går længere ind i stemningen, hvor sne og måneskin forvandler landskabet til lys, skygge og mønstre. Motivet forbinder dem med det samme, mens behandlingen af vinteren gør dem forskellige.
8. Hilma af Klint: barndom og ungdom
Hilma af Klint – The Ten Largest No. 1, Childhood
Hilma af Klint – The Ten Largest No. 4, Youth
Her er forbindelsen indbygget i værkerne. The Ten Largest blev skabt som en serie i 1907 og kredser om fire stadier i menneskelivet: barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Derfor hænger billederne sammen både visuelt og indholdsmæssigt.
9. Hilma af Klint: tre stadier i livet
No. 1, Childhood
No. 4, Youth
No. 6, Adulthood
Med tre værker bliver væggen til en sekvens. Barndom bevæger sig over i ungdom og videre til voksenlivet. Baggrunde, symboler og former ændrer sig, men seriens fælles billedsprog holder gruppen sammen.
10. Det gamle Skandinavien: kombinér to historiske kort
Abraham Ortelius – Septentrionalium Regionum Descrip. (1575)
William Home Lizars – Scandinavia
Historiske kort fungerer godt i grupper, fordi de kombinerer grafik, sted og historie. Kort fra forskellige perioder viser samtidig, hvordan kystlinjer, stednavne, grænser og selve kartografiens sprog har ændret sig.
Gør det personligt: vælg et tredje kort fra et område, der har betydning for din familie eller din egen historie.
11. Dansk guldalder: klart lys og rolige landskaber
Christen Købke – Udsigt fra Sortedamssøen mod Nørrebro
C.W. Eckersberg – Det russiske linjeskib Asow og en fregat til ankers på Helsingør red
En københavnsk sø og et russisk krigsskib virker ikke som et oplagt par. Forbindelsen bliver tydeligere, når man ser på måden, billederne er malet på. Begge tilhører den danske guldalders visuelle verden med præcis iagttagelse, kontrolleret komposition og stor opmærksomhed på lyset.
12. Nordisk blå: Munch og Jansson
Edvard Munch – Skriget
Eugène Jansson – Riddarfjärden, Stockholm
En skandinavisk væg behøver ikke være lys og afdæmpet. Hos Munch bliver landskabet ladet med psykologisk spænding. Jansson bruger dyb blå til at gøre Stockholm og vandet næsten drømmeagtigt. Sammen viser de to værker, hvordan nordisk kunst omkring år 1900 kunne bevæge sig væk fra den direkte naturalisme.
To eller tre kunstplakater?
En billedvæg behøver ikke være stor. To markante plakater kan fungere bedre end seks små, især over sofaen, sengen eller en skænk. Tre giver flere muligheder: en vandret række, en lodret ophængning eller en friere gruppe med ét større værk som anker.
Begynd med to værker, du virkelig kan lide, og spørg derefter, hvad nummer tre skal tilføre.
Vil du bygge et sæt med tre?
Flere af kombinationerne kan udvides til tre plakater. Vælg to kunsttryk og få det tredje til halv pris. I Danmark er der aktuelt fri fragt ved køb over 750 kr.
Skal alle rammer være ens?
Nej, men ens rammer er den nemmeste måde at skabe ro på, når kunsten er forskellig. Lys eg fungerer særligt godt med lyse landskaber og Hammershøis interiører. Sorte rammer giver tydeligere kontrast og passer godt til farvestærk abstrakt kunst, historiske kort og mørkere værker.
Hvor stor afstand skal der være mellem to billeder?
Ved to eller tre mellemstore indrammede plakater er cirka 5–10 cm et godt udgangspunkt. Kortere afstand får værkerne til at opleves mere som én komposition; større afstand giver dem mere selvstændighed.
Skal plakaterne have samme størrelse?
Nej. Ens størrelser skaber orden og passer godt til serier som Hilma af Klints The Ten Largest. Forskellige størrelser skaber hierarki, hvor ét større værk kan fungere som visuelt anker.
Kan man blande gamle kort og malerier?
Ja. Et historisk kort kan gøre en gruppe malerier mere personlig. Et norsk landskab ved siden af et gammelt kort over familiens hjemegn deler geografi frem for kunstnerisk stil.
Kan moderne og traditionel skandinavisk kunst blandes?
Ja. Kontrasten fungerer bedst, når noget andet skaber sammenhæng, for eksempel rammer, proportioner eller farver i rummet.
Den enkleste regel
Find én grund til, at billederne hører sammen. Det kan være en farve, Norge, vinter, en kunstner eller to forskellige fortolkninger af den skandinaviske skov. Når forbindelsen er på plads, bliver forskellene interessante.
Ofte stillede spørgsmål
Skal billeder på en billedvæg matche?
Nej. De behøver en visuel eller indholdsmæssig forbindelse, men de behøver ikke ligne hinanden.
Er to eller tre kunstplakater bedst?
Begge dele kan fungere. To giver en enkel balance, mens tre giver bedre mulighed for at skabe en fortælling eller tilføre kontrast.
Skal tre plakater være samme størrelse?
Nej. Ens størrelser virker mere formelle; forskellige størrelser kan skabe et mere afslappet udtryk.
Hvor langt skal der være mellem to rammer?
Omkring 5–10 cm er et godt udgangspunkt for mellemstore billeder.
Kan man kombinere forskellige skandinaviske kunstnere?
Ja. Forbind dem gennem landskab, farve, periode, sted eller stemning.