Skandinaviske trolde: Sådan formede John Bauer og Theodor Kittelsen de trolde, vi forestiller os i dag

Bed nogen forestille sig en skandinavisk trold, og billedet er overraskende præcist: en tung krop, en stor næse, et ansigt der virker halvt menneske og halvt landskab, et sted under mørke graner eller ved en bjergsø. Men den gamle nordiske folklore gav aldrig én fast model. Trolde kunne være enorme eller små, hæslige eller næsten menneskelige, farlige, komiske, rige, dumme, smukke, urgamle eller bare mærkelige.

Meget af den trold, vi forestiller os i dag, blev formet senere gennem billeder. To kunstnere betyder mere end de fleste: den svenske illustrator John Bauer (1882–1918) og den norske kunstner Theodor Kittelsen (1857–1914). De arbejdede i nabolande omtrent samtidig, trak på beslægtede nordiske traditioner og skove og nåede alligevel frem til markant forskellige væsener.

Bauer byggede et eventyrsamfund under træerne. Kittelsen fik ofte selve landskabet til at virke levende.

Før Bauer og Kittelsen fandtes der ikke én skandinavisk trold

Troldene i skandinavisk folklore var aldrig én art med et fast udseende. Fortællingerne ændrede sig fra egn til egn og fra fortæller til fortæller. Nogle trolde boede i bjerge. Andre holdt til i skove, huler eller på afsides gårde. De kunne være kæmper, familier, ensomme uhyrer eller væsener, der næsten ikke kunne skelnes fra mennesker, før en hale eller en anden detalje afslørede dem.

Det er vigtigt, fordi Bauer og Kittelsen ikke bare registrerede en eksisterende billedtradition. De fortolkede den. Deres billeder blev så velkendte, at senere generationer let kunne komme til at opfatte kunstnernes egne løsninger som selve folkloren.

Sveriges Nationalmuseum siger det ganske direkte i sin omtale af Bauer: ældre folklore kunne beskrive trolde som væsener, der lignede almindelige mennesker, mens Bauer var med til at etablere det nu velkendte billede af den grimme trold med en markant næse. Nationalmuseums opslag om A Forest Troll er særlig interessant i den sammenhæng.

John Bauer: trolde med familier, personligheder og deres egen verden

John Bauers store scene var den svenske skov. Fra 1907 blev han tæt forbundet med den årlige eventyrsamling Bland tomtar och troll, og hans illustrationer voksede efterhånden ud over de historier, de oprindeligt var lavet til. Nationalmuseum skriver, at de kom til at symbolisere Sveriges gamle skove befolket af trolde og skovvæsener. Museet peger også på en international påvirkning, som ofte overses: Bauer beundrede samtidens britiske bogillustration, især Arthur Rackham. Nationalmuseum beskriver denne baggrund i opslaget om Brother St. Martin and the Three Trolls.

Bauers skove er enorme. Træstammer rejser sig som søjler, og mennesker kan se ganske små ud inde mellem dem. Men hans trolde er sjældent bare anonyme monstre. De samles, stirrer, diskuterer, følger hinanden og danner familier. Tøj, gestik og ansigter antyder et samfund, der fortsætter uden for billedets kant.

The Princess and the Trolls: lys ind i den mørke skov

I The Princess and the Trolls (1913) placerer Bauer den lysende Bianca Maria blandt mørke, nysgerrige troldeskikkelser. Kontrasten er næsten teatralsk. Hendes lyse figur virker skrøbelig over for den tætte skov og troldenes tunge kroppe, men scenen er ikke bare et billede af et offer omgivet af uhyrer. Troldene betragter hende som individer med deres egne personligheder.

Den oprindelige akvarel blev lavet til Bland tomtar och troll i 1913. Nationalmuseum registrerer værket og dets forbindelse til fortællingen om Bianca Maria. Det er et godt eksempel på Bauers evne til at få skoven til at virke urgammel og samtidig holde dramaet intimt.

Brother St. Martin and the Three Trolls: trolden som karakter

Brother St. Martin and the Three Trolls (1913) viser det endnu tydeligere. Tre troldeskikkelser står over for den menneskelige hovedperson som genkendelige individer snarere end som én samlet trussel. Kroppene er mærkelige, men holdning og ansigtsudtryk får os næsten til at læse dem som skuespillere i en scene.

Akvarellen illustrerede Emil Eliasons fortælling “Brother Martin” i syvende årgang af Bland tomtar och troll. Nationalmuseum købte værket i 1914. At billedet senere blev berømt i sig selv viser, hvordan Bauers illustrationer kom til at leve uafhængigt af de tekster, de først var lavet til.

Two Trolls og Bauers mere stille side

Ikke alle Bauers troldescener kræver en prinsesse eller en helt. Two Trolls (1909) skærer verden ned til selve væsenerne. Deres nærhed, tunge former og afdæmpede omgivelser får billedet til næsten at virke observerende, som om vi er stødt på skovens beboere, mens ingen eventyrhelt er til stede.

Det er en af grundene til, at Bauers trolde holder. De føles ikke som rekvisitter, der bare venter på, at et menneskes historie skal begynde. De virker, som om de var der længe før os.

Poor Little Bear!: den blidere eventyrverden omkring troldene

Poor Little Bear! (1912), oprindeligt Stackars lilla Basse!, indeholder slet ingen trold. Alligevel hører værket med her, fordi det viser den bredere eventyrverden, der gør Bauers trolde troværdige. En ung prinsesse møder en bjørn i Helena Nybloms fortælling Oskuldens vandring. Mødet er ømt snarere end truende.

Bauers verden rummer derfor både frygt, humor, nysgerrighed og varme. Troldene lever i et økosystem af prinsesser, dyr, børn og fortryllede skove. Den fortællende rigdom er en væsentlig forskel på ham og Kittelsen.

Theodor Kittelsen: når trolden bliver til landskab

Hvor Bauer ofte giver troldene en social verden, udvisker Theodor Kittelsen igen og igen grænsen mellem væsen og terræn. En bakke kan få et ansigt. En samling træer kan blive til en krop. Mørkt vand kan skjule et væsen, hvis form næsten ikke kan skilles fra siv, spejlinger og skygger.

Nasjonalmuseet beskriver Kittelsens fascination af “det mystiske” i naturen og fremhæver, hvordan han i værker som serien Troldskab personificerede naturen og naturkræfterne. Hans billeder af trolde, Askeladden, prinsesser og dyr kom til at præge generationers forestillinger om norske eventyr. Museets præsentation af Kittelsen viser meget klart, hvor tæt folklore og iagttaget natur hænger sammen i hans kunst.

Forest Troll: et væsen bygget af Norge selv

Forest Troll (Skogtroll), sandsynligvis 1906, er måske det tydeligste eksempel. Væsenet står ikke bare i skoven. Det synes nærmest bygget af den: tjavsede konturer, stenagtig masse og vegetation flyder sammen, indtil trold og landskab næsten ikke kan skilles ad.

Tegningen blev lavet som omslag til P. Chr. Asbjørnsens Illustrerede Eventyr. Ny samling, udgivet i 1907. Nasjonalmuseet daterer den til sandsynligvis 1906 og angiver materialerne som sort kridt, blyant, akvarel og gouache på papir. Museets formidlingsarkiv dokumenterer værket og dets oprindelige sammenhæng.

Nøkken: folklore skjult i vandet

Nøkken er teknisk set ikke en trold. Vandvæsenet hører til en anden del af den skandinaviske folklore, men Kittelsen behandler det efter det samme billedlige princip: det overnaturlige vokser ud af naturen i stedet for blot at blive placeret oven på den.

Ved første blik kan motivet ligne en mørk plet af vand, siv og spejlinger. Så begynder øjne og et ansigt at træde frem. Usikkerheden er selve pointen. Kittelsen får beskueren til at mærke den gamle frygt for, at et tilsyneladende almindeligt landskab måske kigger tilbage.

Soria Moria Palace: trolden kan blive uden for billedet

Kittelsens Soria Moria Palace (1900) går den modsatte vej. Den berømte scene viser vandreren, der ser mod det fjerne gyldne slot. Trolden er ikke synlig, men eventyrets fare er stadig til stede: en prinsesse holdes fanget på slottet af en trold.

Nasjonalmuseet beskriver maleriet som en del af en serie på tolv billeder til et eventyr, Kittelsen selv skrev, og fremhæver, hvordan motivet senere fik sit eget kulturelle liv. Museets præsentation af Soria Moria slott viser, at Kittelsen ikke behøvede at placere monsteret i forgrunden for at få landskabet til at føles ladet med folklore.

Bauer versus Kittelsen: to måder at se den skandinaviske trold på

Forskellen er lettest at få øje på, når man stiller dem ved siden af hinanden.

• Bauers trolde er ofte karakterer. De har ansigter, relationer, tøj, gestik og en fornemmelse af fællesskab.
• Kittelsens overnaturlige væsener vokser ofte ud af naturen. Klippe, skov, vand og tåge bliver en del af skikkelsen.
• Bauer iscenesætter ofte møder. Prinsesser, børn og rejsende træder ind i troldenes verden.
• Kittelsen arbejder ofte med opdagelsen. Man ser på et landskab og opdager pludselig, at noget er der.

Det er en tendens, ikke en fast regel. Bauer kunne gøre trolde monumentale og landskabsagtige, og Kittelsen kunne være både humoristisk, fortællende og karakterorienteret. Men forskellen hjælper med at forklare, hvorfor deres værker føles så forskellige, selv om begge trækker på beslægtet nordisk folklore.

Hvorfor billederne blev stærkere end de gamle beskrivelser

Folklore lever gennem gentagelse, og billeder kan gentages hurtigere end mundtlige beskrivelser. Bauers værker blev spredt gennem populære illustrerede bøger. Kittelsens eventyrillustrationer blev tæt knyttet til de norske fortællinger, som Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe samlede. Mange børn mødte billederne, før de overhovedet havde dannet deres egen forestilling om, hvordan en trold burde se ud.

Med tiden vendte forholdet sig. I stedet for at spørge, om Bauer og Kittelsen havde tegnet troldene “rigtigt”, begyndte folk at forestille sig folkloren gennem Bauer og Kittelsen.

Indflydelsen kan stadig mærkes i fantasyillustration, børnebøger, turisme, animation og populære billeder af nordisk natur. De lange næser, de massive kroppe og forestillingen om, at et bjerg eller et træ måske i virkeligheden er et væsen, skylder noget til det billedsprog, de to kunstnere var med til at skabe.

Syv værker, der viser verden omkring de skandinaviske trolde

Hvis du vil sammenligne de to kunstnere direkte, udgør disse syv værker en god lille samling:

• John Bauer – The Princess and the Trolls (1913)
• John Bauer – Poor Little Bear! (1912)
• John Bauer – Brother St. Martin and the Three Trolls (1913)
• John Bauer – Two Trolls (1909)
• Theodor Kittelsen – Forest Troll (ca. 1906)
• Theodor Kittelsen – Nøkken
• Theodor Kittelsen – Soria Moria Palace (1900)

Du kan også gå på opdagelse i flere værker inspireret af nordisk folklore i vores samling af skandinaviske eventyrplakater og se vores John Bauer-samling.

Ofte stillede spørgsmål om skandinaviske trolde

Er skandinaviske trolde oprindeligt svenske eller norske?

Ingen af landene kan gøre krav på trolden som én national opfindelse. Troldelignende væsener findes i skandinaviske og bredere nordiske traditioner med store regionale forskelle. Sverige og Norge udviklede dog særligt indflydelsesrige moderne billedtraditioner gennem kunstnere som John Bauer og Theodor Kittelsen.

Opfandt John Bauer det moderne billede af trolden?

Han opfandt ikke trolde, men hans illustrationer fik stor betydning for deres moderne udseende. Nationalmuseum fremhæver direkte, at Bauer var med til at etablere billedet af trolden som et grimt væsen med markant næse, selv om ældre folklore også kunne beskrive trolde som langt mere menneskelignende.

Hvad er forskellen på John Bauers og Theodor Kittelsens trolde?

Bauer behandler ofte troldene som eventyrfigurer med personligheder, familier og sociale relationer. Kittelsen lader ofte de overnaturlige væsener smelte sammen med landskabet, så skove, bjerge og vand synes levende. Begge kunstnere er mere varierede end denne enkle skelnen, men den er nyttig, når man sammenligner dem.

Er Nøkken en trold?

Nej. Nøkken er et overnaturligt vandvæsen fra skandinavisk folklore. Kittelsens berømte motiv er med her, fordi det viser det samme princip, som præger meget af hans troldekunst: det overnaturlige væsen er næsten umuligt at skille fra naturen omkring det.

Hvad var Bland tomtar och troll?

Det var en svensk årlig samling af eventyr og fortællinger, som begyndte i starten af 1900-tallet. John Bauer illustrerede flere årgange, og mange af de billeder, der i dag regnes blandt hans mest berømte troldemotiver, blev skabt til serien.

Kilder og videre læsning

• Nationalmuseum, Stockholm – John Bauer
• Nationalmuseum – The Princess and the Trolls
• Nationalmuseum – Brother St. Martin and the Three Trolls
• Nationalmuseum – A Forest Troll og Bauers visuelle troldetradition
• Nasjonalmuseet – Theodor Kittelsen: biografi og kunstnerisk kontekst
• Nasjonalmuseet – Skogtroll og norsk eventyrillustration
• Nasjonalmuseet – Soria Moria slott