Hilma af Klints The Ten Largest: betydning, symboler og livets fire faser
I 1907 begyndte den svenske kunstner Hilma af Klint at arbejde på ti malerier, der næsten ikke lignede noget andet, som blev skabt i europæisk kunst på det tidspunkt. Hvert værk var over tre meter højt. Fladerne blev fyldt med enorme blomster, spiraler, cirkler, bogstaver, frø og mærkelige geometriske former i blå, orange, rosa, gul og violet.
Tilsammen blev de til The Ten Largest, en af Hilma af Klints mest bemærkelsesværdige serier.
Malerierne følger menneskelivet fra barndom over ungdom og voksenliv til alderdom. Men af Klint forsøgte ikke at vise, hvordan mennesker ser ud, når de bliver ældre. Hendes emne var den indre udvikling: bevidsthed, skabelse, dualitet, kærlighed og muligheden for, at kræfter, der virker som modsætninger, til sidst kan blive forenet.
Mere end hundrede år senere kan billederne stadig virke forbløffende nutidige. For at forstå dem hjælper det dog at vide, at blomsterne, farverne, bogstaverne og de abstrakte former indgik i et symbolsprog, som Hilma af Klint havde udviklet gennem flere år.
I denne guide følger vi alle ti malerier i rækkefølge og ser nærmere på, hvad symbolerne kan fortælle om Hilma af Klints usædvanlige vision af et menneskeliv.
Se hele vores Hilma af Klint-kollektion →
Hvem var Hilma af Klint?
Hilma af Klint blev født i Sverige i 1862 og blev uddannet på Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm. Hun fik en grundig traditionel kunstuddannelse og etablerede sig professionelt med landskaber, portrætter og botaniske motiver.
Samtidig udviklede en helt anden side af hendes kunstneriske liv sig.
Af Klint var dybt optaget af spiritualisme og studerede senere idéer med forbindelse til teosofi, rosenkreuzertraditionen og antroposofi. Disse bevægelser vakte betydelig interesse i Europa omkring år 1900, hvor spørgsmål om videnskab, religion, evolution og usynlige kræfter i stigende grad blev diskuteret side om side.
I 1890'erne dannede af Klint sammen med fire andre kvinder en gruppe kendt som De Fem, eller The Five. De holdt spiritistiske møder og eksperimenterede med automatisk tegning, hvor linjer og former fik lov til at opstå uden traditionel kunstnerisk planlægning.
Ifølge Moderna Museet mente af Klint, at hun i 1905 havde fået en opgave fra et af de åndelige væsener, hun kaldte De Høje Mestre. Projektet, der voksede ud af denne idé, blev kendt som The Paintings for the Temple.
Projektet blev skabt mellem 1906 og 1915 og kom til at omfatte 193 værker. The Ten Largest er en del af dette langt større arbejde.
Hvad er The Ten Largest?
Hilma af Klint malede The Ten Largest i 1907. Ifølge Moderna Museet blev de ti monumentale værker færdiggjort på kun omkring fyrre dage, hvilket svarer til cirka fire dage pr. billede.
Malerierne blev udført i tempera på enorme ark papir, som senere blev monteret på lærred. På grund af størrelsen ser det ud til, at arkene har ligget direkte på ateliergulvet, mens af Klint arbejdede. Cornelia Cederberg, som var medlem af De Fem, og Gusten Andersson hjalp hende under processen.
Originalerne er omtrent 3,2 meter høje og 2,4 meter brede. Størrelsen er vigtig. Værkerne blev tænkt som billeder, der fysisk kunne omslutte beskueren, snarere end som noget, man blot skulle betragte på afstand.
De ti værker er inddelt i fire faser af menneskelivet:
- Nr. 1–2: Barndom
- Nr. 3–4: Ungdom
- Nr. 5–8: Voksenlivet
- Nr. 9–10: Alderdom
Moderna Museet fremhæver, at serien især handler om åndelig og mental udvikling. Bevægelsen gennem livet kommer til udtryk i ændringer i farve, rytme, symboler og komposition.
“Billederne blev malet direkte gennem mig, uden nogen forudgående tegninger og med stor kraft.”
Et sprog af farver, blomster, spiraler og bogstaver
Der findes ikke en enkel ordbog, hvor hvert symbol hos Hilma af Klint kan oversættes til én fast betydning. Moderna Museet påpeger faktisk, at det samme bogstav kunne få forskellige betydninger alt efter sammenhængen.
Hendes notesbøger giver os alligevel flere spor.
- Blå og gul repræsenterer ofte komplementære kvindelige og mandlige principper i af Klints symbolske system.
- Rosen og liljen forbindes også med disse komplementære principper.
- Æg, frø og korn kan pege på begyndelser, skabelse, vækst eller potentiale.
- Spiraler og skaller kan symbolisere udvikling og åndelig evolution.
- Rosa forbindes i hendes noter med Eros og skabende kærlighed.
- U og W står ofte for ånd og materie.
Betydningerne er vigtige, men de bør ikke gøre malerierne til gåder, der skal “løses”. Hilma af Klint lod ofte flere idéer eksistere samtidig i det samme billede.
En bedre måde at nærme sig The Ten Largest på er derfor at følge, hvordan hendes visuelle sprog ændrer sig, efterhånden som menneskelivet bevæger sig fremad.
Nr. 1, Barndom: livet begynder
The Ten Largest No. 1, Childhood åbner hele serien.
Baggrunden er blå, og kompositionen synes næsten at svæve. Blomster, snoede linjer og organiske former breder sig over den enorme flade. Nær midten ses en cirkel med to former, der minder om hvedekerner, frø eller æg.
Alt peger mod potentiale. Livet er begyndt, men dets endelige form er endnu ukendt.
Rosen og liljen optræder i billedet og introducerer en af de idéer, der løber gennem hele serien: forholdet mellem komplementære principper. Af Klint forbandt rosen med det maskuline og liljen med det feminine.
Bogstaverne a og v optræder også. I hendes symbolske ordforråd blev de forbundet med asketen og vestalinden, begreber der igen knyttede sig til forskellige, men komplementære kræfter.
Det er et bemærkelsesværdigt komplekst billede for et værk med titlen Childhood. Af Klint fremstiller ikke barndommen som tom eller uudviklet. De strukturer, der senere skal forme livet, er allerede til stede.
Se The Ten Largest No. 1, Childhood →
Nr. 2, Barndom: vækstens cirkler
I The Ten Largest No. 2, Childhood fortsætter den blå verden, men formerne bliver større og mere selvsikre.
Enorme cirkulære strukturer dominerer kompositionen. Orange og blå mødes i billedet og viderefører temaet med komplementære kræfter fra det første maleri.
Formerne kan på samme tid minde om blomster, celler, planeter og mikroskopiske organismer. Denne tvetydighed er karakteristisk for af Klint. Hun havde en livslang interesse for natur og botaniske former, men omdannede dem igen og igen til billeder, der lige så godt kunne høre hjemme i en biologisk, kosmisk eller åndelig verden.
Barndommen bliver i de to første værker en periode med dannelse og udvidelse. Noget er ved at vokse.
Se The Ten Largest No. 2, Childhood →
Nr. 3, Ungdom: bevægelsen kommer ind i serien
Forandringen er øjeblikkelig, når vi når frem til The Ten Largest No. 3, Youth.
Barndommens rolige blå bliver erstattet af en intens orange baggrund. Spiraler, cirkler og buede former synes at bevæge sig hen over fladen.
Moderna Museet forbinder spiralerne og de skallignende former med åndelig udvikling. I de teosofiske idéer, som interesserede af Klint, kunne evolution række ud over Darwins biologiske evolution og også omfatte udviklingen af menneskets bevidsthed.
Det gør spiralerne særligt passende til ungdommen. De bevæger sig udad, skifter retning og skaber nye centre.
Ægformede figurer dukker op igen og antyder, at ungdommen selv rummer nye begyndelser. Rosa bliver også mere fremtrædende. Af Klint forbandt rosa med Eros, her forstået i en bredere betydning som kærlighed og livets skabende kræfter.
Se The Ten Largest No. 3, Youth →
Nr. 4, Ungdom: energi uden stilstand
No. 4, Youth fortsætter den varme orange farveskala og den energiske karakter fra det foregående maleri.
Æglignende former vender tilbage sammen med fejende linjer og afrundede figurer. Gul, blå og rosa indgår fortsat i den visuelle samtale mellem dualitet, skabelse og tiltrækning.
Der er forholdsvis lidt visuel ro i de to ungdomsmalerier. Former overlapper, vokser og presser sig ind i hinanden. Kompositionerne virker mindre afklarede end Barndom og langt mindre ordnede end de sidste billeder om Alderdom.
Sammen giver nr. 3 og nr. 4 ungdommen sit eget visuelle tempo.
Se The Ten Largest No. 4, Youth →
Nr. 5, Voksenlivet: den fembladede blomst
Voksenlivet fylder fire malerier og er dermed seriens længste fase.
Baggrunden skifter igen. The Ten Largest No. 5, Adulthood introducerer de violette og lilla toner, der kendetegner denne del af serien.
En fembladet rosa blomst står tydeligt frem i maleriet.
Dens betydning er særligt interessant. Moderna Museet bemærker, at en lignende fembladet blomst optræder i en af af Klints skitsebøger fra 1907, hvor navnene på medlemmerne af De Fem også findes.
Formen kan rumme endnu et lag symbolik. Tallet fem kunne repræsentere jord, ild, luft og vand sammen med et femte element, kvintessensen. I ældre filosofiske og alkymistiske traditioner blev kvintessensen opfattet som tilværelsens koncentrerede essens.
Endnu en gang lader af Klint flere fortolkninger eksistere på samme tid.
Se The Ten Largest No. 5, Adulthood →
Nr. 6, Voksenlivet: når bogstaver bliver til billeder
No. 6, Adulthood er fyldt med bogstaver og bogstavkombinationer.
Af Klint noterede mulige betydninger af bogstaver og ord i sine notesbøger, men der fandtes ikke én universel kode. Et symbol kunne ændre betydning alt efter det billede, det indgik i.
To bogstaver optræder igen og igen i hendes værker: U og W. Moderna Museet forklarer, at de ofte betegner ånd og materie.
Det giver maleriet karakter af en besked skrevet med et ukendt alfabet. Men det kan være mere frugtbart først at opleve bogstaverne visuelt. De har rytme og bevægelse. De er en del af kompositionen, før de bliver til sprog.
Moderna Museet har endda foreslået, at nogle af bogstavkombinationerne kan have været tænkt som lyde, næsten som mantraer.
Se The Ten Largest No. 6, Adulthood →
Nr. 7, Voksenlivet: en af Hilma af Klints mest komplekse billedverdener
I The Ten Largest No. 7, Adulthood breder former, bogstaver og organiske strukturer sig over det violette felt.
Bogstaverne U, W og S optræder igen sammen med ordet vestalasket, der samler begreber, som går igen andre steder i af Klints symbolsprog.
Kompositionens tæthed passer til maleriets placering i serien. Voksenlivet er blevet den mest komplicerede del af livscyklussen. Idéer fra barndommen og ungdommen overlapper nu hinanden.
Det er også et af de tydeligste eksempler på, hvordan af Klint bevæger sig frit mellem genkendelige organiske former og ren abstraktion. Blomster kan blive til diagrammer. Bogstaver kan blive til former. Linjer opfører sig som voksende organismer.
Se The Ten Largest No. 7, Adulthood →
Nr. 8, Voksenlivet: blå og gul mødes igen
Det sidste maleri om voksenlivet, The Ten Largest No. 8, vender markant tilbage til blå og gul.
Ifølge Moderna Museet står forholdet mellem disse farver, og dermed mellem de kvindelige og mandlige principper i af Klints symbolske system, centralt i kompositionen.
Temaet har været til stede siden Barndom. Her har de to sider imidlertid bevæget sig gennem det meste af menneskets livscyklus.
Den tilbagevendende søgen efter forsoning er en af de mest vedholdende idéer i The Paintings for the Temple. Modsætninger dukker op igen og igen: ånd og materie, mandligt og kvindeligt, synligt og usynligt.
Af Klint var optaget af muligheden for, at tilsyneladende modsætninger i virkeligheden var dele af en større helhed.
Se The Ten Largest No. 8, Adulthood →
Nr. 9, Alderdom: formerne bliver mere stille
Overgangen til alderdom skaber endnu et markant skift.
De legende organiske former fra de foregående malerier begynder at forsvinde. I The Ten Largest No. 9, Old Age får symmetri og geometri langt større betydning.
Baggrunden er rosa, den farve af Klint forbandt med Eros. Nederst ses spiraler med overlappende blå og gule cirkler. Over dem ligger to frølignende former, sandsynligvis hvedekerner.
Længere oppe skaber krydsende cirkler en mandelform, kendt som en vesica piscis. Det gamle geometriske symbol har længe været forbundet med mødet mellem to former og med enhed.
Nær toppen af maleriet ses to blomsterlignende diagrammer, hvis yderste cirkler er blå og gule.
Ifølge noter, som af Klint senere skrev, handlede billedet om en guddom, der havde optaget både det mandlige og det kvindelige princip i sig.
De dualiteter, som blev introduceret i begyndelsen af serien, bevæger sig nu mod en forening.
Se The Ten Largest No. 9, Old Age →
Nr. 10, Alderdom: serien ender i rum og stilhed
The Ten Largest No. 10, Old Age afslutter serien på en uventet stille måde.
Mange symboler fra de tidligere billeder er stadig til stede, men kompositionen er tilbageholdende. Store lyse felter adskiller de geometriske former og giver maleriet en åbenhed, der næsten manglede i de rastløse billeder fra Ungdom og Voksenlivet.
Nær den nederste del af værket findes en lille æg- eller dråbeform. Inde i den optræder elementer fra den større komposition igen i miniature.
Det er næsten, som om den enorme rejse gennem alle ti malerier er blevet samlet i et lille frø.
En vandret otteform optræder også. Moderna Museet identificerer den som et symbol på uendelighed.
Alderdommen bliver derfor ikke blot en afslutning. Det sidste maleri rummer antydninger af fortsættelse, gentagelse og en ny begyndelse.
Se The Ten Largest No. 10, Old Age →
Den skjulte struktur i The Ten Largest
Set hver for sig kan de ti malerier ligne spektakulære eksperimenter med farve og abstrakt form. Ser man dem i rækkefølge, træder en langt tydeligere struktur frem.
Barndommen begynder i blå med frø, blomster og potentiale.
Ungdommen bliver orange og sætter sig i bevægelse.
Voksenlivet bliver violet, tæt og kompliceret, fyldt med bogstaver, symboler og overlappende systemer.
Alderdommen bliver rosa, geometrisk og stadig mere rolig.
Serien bevæger sig fra vækst gennem kompleksitet mod koncentration.
Et særligt smukt træk er, at frøet eller ægget bliver ved med at vende tilbage. Det optræder nær begyndelsen af livet, igen i ungdommen og endnu en gang tæt på slutningen.
Livscyklussen begynder med potentiale og slutter med endnu et billede på potentiale.
Hvorfor ser The Ten Largest stadig så moderne ud?
En af grundene til, at Hilma af Klint fortsat fascinerer, handler om kronologi.
Hun skabte The Ten Largest i 1907, før det abstrakte maleri var blevet en etableret retning i europæisk modernisme. Kunstnere, som i dag rutinemæssigt forbindes med abstraktionens udvikling, blandt andre Wassily Kandinsky, Piet Mondrian og Kazimir Malevich, blev kendt for deres abstrakte værker noget senere.
Det har ført til det populære spørgsmål: Opfandt Hilma af Klint den abstrakte kunst?
Historien er mere kompliceret end et kapløb om at komme først. Af Klint udviklede sine malerier i en meget særlig åndelig, videnskabelig og kunstnerisk sammenhæng, og det meste af arbejdet blev set af meget få mennesker i hendes levetid. Derfor påvirkede det ikke modernismens udvikling på samme måde som værker af kunstnere, der udstillede og publicerede internationalt.
Det, vi med sikkerhed kan sige, er bemærkelsesværdigt nok. I 1907 skabte en professionelt uddannet svensk kunstner monumentale værker bygget op af abstraktion, biologiske former, diagrammer, farvesystemer og symboler i en skala, der stadig virker radikal.
Guggenheim Museum beskriver i dag af Klints arbejde som pionerarbejde, mens Moderna Museet har spillet en central rolle i at bringe hendes malerier ud til et internationalt publikum.
Hvilken Hilma af Klint-plakat fra The Ten Largest skal du vælge?
De ti malerier blev skabt som en sammenhængende serie, men hvert værk har en meget forskellig virkning i et rum.
Hvis du foretrækker kølige og blide farver, har de to Childhood-malerier lysende blå baggrunde og blødere organiske former.
Youth-malerierne er langt varmere. De orange flader og energiske kurver gør nr. 3 og nr. 4 særligt udtryksfulde i et rum, der kan bære stærkere farver.
De fire Adulthood-malerier rummer seriens rigeste og mest komplekse kompositioner. Violette baggrunde, bogstaver, blomster og sammenvævede symboler giver dem et mere gådefuldt udtryk.
De to Old Age-værker bevæger sig i den modsatte retning. Deres rosa baggrunde, geometri og større mængde luft giver dem et roligere og mere meditativt udtryk.
Værkerne fungerer også særligt godt parvis, fordi af Klint tænkte hver livsfase som en del af et større forløb.
Se alle Hilma af Klint-kunsttryk →
Hilma af Klint og et maleri skabt til fremtiden
Måske er det mærkeligste ved The Ten Largest, hvor lidt serien ligner vores forestilling om kunst fra 1907.
Der er ingen mennesker. Ingen gader fra Stockholm. Intet omhyggeligt observeret landskab.
I stedet møder vi enorme celler, blomster, spiraler, bogstaver og farvede geometriske former, der beskriver et helt menneskeliv.
Hilma af Klint søgte efter et visuelt sprog, som kunne vise noget, hun mente ikke kunne ses direkte. Uanset hvad man tænker om de spirituelle idéer bag projektet, gav ambitionen hende en usædvanlig kunstnerisk frihed.
Hun kunne behandle en blomst som en biologisk organisme, et åndeligt symbol og en abstrakt form i det samme maleri. En spiral kunne på én gang beskrive vækst, bevægelse og evolution. Et æg kunne høre til barndommen og vende tilbage ved livets afslutning.
Det er derfor, The Ten Largest belønner mere end et hurtigt blik. Serien bliver både mærkeligere og mere sammenhængende, jo længere tid man bruger på den.
Ti malerier. Fire faser af livet. Og et visuelt sprog, der mere end hundrede år senere stadig føles, som om vi kun lige er begyndt at afkode det.
Ofte stillede spørgsmål om Hilma af Klints The Ten Largest
Hvad repræsenterer The Ten Largest af Hilma af Klint?
Serien repræsenterer fire faser af menneskelivet: barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Hilma af Klint interesserede sig især for åndelig og psykologisk udvikling frem for blot fysisk aldring.
Hvornår malede Hilma af Klint The Ten Largest?
Hun skabte serien i 1907 som en del af det større projekt The Paintings for the Temple.
Hvor store er de originale malerier?
Værkerne er cirka 3,2–3,3 meter høje og omkring 2,4 meter brede og er dermed blandt de største malerier, Hilma af Klint skabte.
Hvad betyder blå og gul i Hilma af Klints malerier?
I af Klints symbolske system repræsenterer blå og gul ofte komplementære kvindelige og mandlige principper. Samspillet mellem dem optræder igen og igen i The Ten Largest.
Hvad betyder spiralerne i The Ten Largest?
Moderna Museet forbinder især spiralerne og skalformerne med udvikling og åndelig evolution. Spiralerne er særligt fremtrædende i malerierne om Ungdom.
Hvad betyder bogstaverne U og W?
I Hilma af Klints notesbøger henviser U og W ofte til ånd og materie. Betydningen er dog ikke helt fast, fordi af Klint kunne bruge de samme bogstaver forskelligt alt efter sammenhængen.
Lavede Hilma af Klint abstrakt kunst før Kandinsky?
Hilma af Klint skabte stærkt abstrakte værker allerede i 1906–1907, før abstraktion blev etableret som en central retning i europæisk kunst. Om én enkelt kunstner kan kaldes “opfinderen” af abstraktionen, er mere kompliceret, fordi kunstnere arbejdede i forskellige sammenhænge og ikke nødvendigvis kendte til hinandens værker.
Hvor kan jeg læse mere om The Ten Largest?
Gode primære museumsressourcer er blandt andet Moderna Museets guide til The Ten Largest og Guggenheim Museums Hilma af Klint-arkiv.
Kilder og videre læsning
- Moderna Museet – Hilma af Klint: The Ten Largest
- Moderna Museet Guide – The Ten Largest, 1907
- Moderna Museet – Childhood, No. 1–2
- Moderna Museet – Youth, No. 3–4
- Moderna Museet – Adulthood, No. 5–8
- Moderna Museet – Old Age, No. 9–10
- Solomon R. Guggenheim Museum – Hilma af Klint: Paintings for the Future