Hvorfor Vilhelm Hammershøis interiører stadig ser moderne ud mere end 100 år senere
Del
En bleg væg. En lukket dør. En stribe sollys hen over bare gulvbrædder. Måske en kvinde i en mørk kjole med ryggen til.
Vilhelm Hammershøi behøvede forbavsende lidt for at få et rum til at føles fyldt med atmosfære.
Mere end hundrede år efter hans død kan interiørerne stadig virke mærkeligt nutidige. De afdæmpede farver, tomme flader, gamle trægulve og præcist styrede lys passer næsten ubesværet ind i det, vi i dag forbinder med skandinaviske hjem.
Hammershøi malede længe før skandinavisk modernisme og nordisk design blev internationale begreber. Han blev født i København i 1864 og døde i 1916. Rummene tilhører København omkring år 1900.
Det moderne ligger især i hans måde at koncentrere rummet omkring lys, arkitektur, farver, stilhed og ganske få genstande.
Se vores Vilhelm Hammershøi-plakater →
Hvem var Vilhelm Hammershøi?
Vilhelm Hammershøi er en af de internationalt mest kendte danske kunstnere fra tiden omkring år 1900. Han malede portrætter, landskaber og arkitektur, men forbindes i dag især med sine stille interiører.
Ordrupgaard, der har en af verdens fineste samlinger af hans værker, fremhæver hans tomme stuer, rygvendte kvinder, særegne arkitektur og usædvanlige univers af hvide, grå og sorte nuancer.
Rummene er beherskede uden at blive sterile. Der står få møbler. Dørene får stor betydning. Væggene bliver store farveflader. Lyset flytter sig langsomt over gulve og paneler.
“Jeg foretrækker personligt det gamle; gamle bygninger, gamle møbler, den særlige og egenartede atmosfære, sådanne ting besidder.”
Strandgade 30: én lejlighed, omkring 66 interiører
De vigtigste rum i Hammershøis karriere var virkelige rum.
De var hans hjem.
Fra 1898 og frem til bygningens renovering i 1908 boede Vilhelm og Ida Hammershøi i Strandgade 30 på Christianshavn. Ifølge Vilhelm Hammershøi Digital Archive malede han omkring 66 interiører med motiver hovedsageligt fra lejligheden.
Han vendte tilbage til de samme vægge, vinduer, døre, møbler og gulvbrædder. Ida er med i nogle billeder. Andre er helt tomme. Møbler flyttes. En dør står åben i ét værk og lukket i et andet. Lyset ændrer sig.
Lejligheden var både atelier og motiv.
Gentagelsen er en del af forklaringen på, at billederne kan føles overraskende moderne. Hammershøi undersøgte et begrænset rum igen og igen og ændrede kun enkelte elementer.
1. Han forstod betydningen af tom plads
Mange borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet var fyldt med møbler, tekstiler, billeder og pyntegenstande.
Hos Hammershøi kan en stor del af billedet bestå af ganske lidt: en væg, et gulv, en dør og et vindue.
Tomrummet er en del af motivet.
Det ses tydeligt i Støvkornenes dans i solstrålerne fra 1900.
Rummet er næsten helt tomt. Sollyset kommer ind gennem vinduet og falder skråt over gulv og dør.
Nye tekniske undersøgelser fra SMK har vist, at Hammershøi oprindeligt havde placeret et bord i venstre side af billedet. Under arbejdet fjernede han det.
Tilbage stod rummet, gulvet og lyset.
Enkelheden var altså et valg, han arbejdede sig frem imod.
2. Lyset bliver til en genstand
Hammershøis lys er sjældent dramatisk. Det er ofte blegt, indirekte og filtreret gennem vinduer.
Det lander på en væg, en hvid dug, en dør eller nakken på en person.
I Støvkornenes dans i solstrålerne bliver lyset næsten fysisk. Rummet er tomt nok til, at vi faktisk lægger mærke til det.
I Interiør med ung kvinde set fra ryggen fra 1904 rammer lyset Idas nakke og bevæger sig hen over det afdæmpede rum.
Der sker ikke noget dramatisk i billedet. Lyset er begivenheden.
3. De grå rum er ikke egentlig grå
Hammershøi er berømt for grå.
Ser man nærmere efter, er farverne langt mere komplicerede.
Den Hirschsprungske Samling beskriver hans karakteristiske palet som næsten monokrom med hvid, sort, grå og brun. Andre interiører indeholder små mængder blå, gul, violet og rødlige toner.
Farveforskellene virker netop, fordi resten er så afdæmpet.
En blågrå væg er noget andet end en varm grå dør. Et brunt bord kan holde kompositionen fast. En hvid dug fanger lyset. En sort kjole kan blive billedets mørkeste punkt.
Farverne er begrænsede, ikke fraværende.
4. Døre og vægge bliver til geometri
Se på et Hammershøi-interiør uden først at fokusere på møblerne.
Så opdager man rektanglerne.
Døre. Vægpaneler. Vinduer. Billedrammer. Bordflader. Gulvbrædder.
Hammershøi organiserede ofte sine rum med lodrette og vandrette linjer. En døråbning kan indramme endnu en døråbning. Et rum åbner sig ind i det næste.
I Interiør. Musikstuen styrer arkitekturen vores blik gennem billedet.
Det samme gælder Interiør med Ida ved pianoet fra 1910. Ida sidder langt væk, set gennem en række åbne døre og rum.
National Museum of Western Art i Tokyo fremhæver, hvordan dørene trækker os ind mod figuren og næsten får os til at forestille os lyden af klaveret fra rummet i baggrunden.
5. Ida er til stede uden at forklare billedet
Ida Hammershøi optræder igen og igen i sin mands interiører.
Meget ofte ser vi hende fra ryggen.
Det gør det svært at aflæse hendes ansigtsudtryk. Vi ved ikke præcist, hvad hun tænker eller føler.
Hun kan være i gang med at læse, sy, stå stille eller spille klaver. Hun giver rummet menneskelig målestok, men maleriet bliver ikke til et traditionelt portræt.
I Interiør med ung kvinde set fra ryggen identificerer Randers Kunstmuseum modellen som Ida. De stramme lodrette og vandrette linjer brydes næsten kun af hendes krop og enkelte nøje placerede genstande.
Hun er både menneske og en del af kompositionen.
6. Rummene er redigerede
Hammershøis billeder kan ligne stille registreringer af dagligdagen. Rummene var omhyggeligt arrangerede.
Møbler blev flyttet. Genstande blev valgt til og fra. Figurer kom ind eller forsvandt. Døre skiftede position. Enkelte elementer blev malet over under arbejdet.
Det nye Hammershøi Digital Archive bygger på tekniske undersøgelser af mere end 130 værker og viser, hvor bevidst processen kunne være.
Den berømte enkelhed opstod ikke af sig selv.
Var Hammershøi minimalist?
Det er fristende at kalde Hammershøi minimalist, men begrebet hører til en langt senere kunstretning.
Han arbejdede i en verden præget af 1800-tallets maleri, symbolisme, hollandske interiørmalere og sin egen fascination af gamle københavnske rum.
Visuelt er forbindelsen lettere at forstå.
Farvepaletten er begrænset. Antallet af genstande er lille. Arkitektoniske former gentages. Tom plads får betydning.
Det gør hans malerier naturlige i moderne, enkle hjem, uden at vi behøver gøre Hammershøi til en forløber for moderne indretningsdesign.
Hvilken Hammershøi-plakat passer til et moderne hjem?
De forskellige interiører har samme grundtone, men de virker forskelligt på en væg.
Støvkornenes dans i solstrålerne er det mest arkitektoniske og enkle valg. Ingen figur konkurrerer med lyset og rummet.
Interiør med ung kvinde set fra ryggen har mere menneskelig tilstedeværelse, men bevarer de stille farver.
Interiør fra kunstnerens hjem balancerer figur, arkitektur og blødt dagslys.
Interiør. Musikstuen er oplagt, hvis man især holder af arkitektonisk dybde, musik og rum, der åbner sig ind i hinanden.
Interiør med Ida ved pianoet rummer måske mest fortælling. Den fjerne figur antyder en historie uden at forklare den.
Hammershøi-værker fungerer også usædvanligt godt i par. Kunstneren selv malede de samme rum igen og igen, så to forskellige interiører kan opleves som to kig ind i det samme hjem.
Se alle Vilhelm Hammershøi-plakater →
Derfor føles Hammershøi stadig nutidig
Hammershøi havde ikke brug for spektakulære motiver.
Han malede rum, de fleste mennesker normalt ville gå igennem uden at tænke nærmere over dem.
En dør blev til struktur. En væg blev til farve. Sollyset blev til en begivenhed. En rygvendt person kunne gøre et rum mere gådefuldt end et dramatisk ansigtsudtryk.
Hans billeder minder også om, at et roligt interiør ikke behøver være nyt, hvidt eller perfekt stylet. Hammershøi holdt af gamle bygninger og gamle møbler med historie.
Roen kom fra udvælgelsen.
Se på, hvad rummet allerede har: lys, proportioner, tekstur, alder og plads.
Det gjorde Hammershøi for mere end hundrede år siden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er Vilhelm Hammershøi berømt?
Hammershøi er især kendt for stille interiørmalerier med dæmpede farver, sparsomt møblerede rum, arkitektoniske linjer og nøje observeret lys. Han malede også portrætter, landskaber og arkitektur.
Hvem er kvinden med ryggen til?
I mange af hans mest kendte interiører er kvinden hans hustru, Ida Hammershøi. Hun optræder blandt andet læsende, stående og ved pianoet.
Hvor malede Hammershøi sine kendte interiører?
Mange blev malet i lejligheden i Strandgade 30 på Christianshavn. Hammershøi skabte omkring 66 interiører med tilknytning til lejligheden.
Hvilke farver brugte Hammershøi?
Paletten er især kendt for hvid, grå, sort og brun med diskrete indslag af blandt andet blå, gul og violet.
Var Hammershøi minimalist?
Ikke i kunsthistorisk betydning. Minimalismen opstod langt senere. Hans begrænsede farvepalet, tomme rum og brug af enkle former giver dog værkerne en visuel enkelhed, som passer godt sammen med senere minimalistisk og skandinavisk design.
Hvad er Hammershøis mest kendte interiør?
Solstråler eller Solskin. Støvkornenes dans i solstrålerne fra 1900 er blandt hans mest reproducerede og internationalt kendte interiører. Originalen tilhører Ordrupgaard.
Hvor kan man læse mere om Hammershøi?
Vilhelm Hammershøi Digital Archive hos SMK indeholder detaljerede undersøgelser af mere end 130 malerier. Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling har desuden vigtige samlinger af hans værker.