Peter Nicolai Arbo: Åsgårdsreien (1872) | Kunstplakat

En dramatisk norsk kunstplakat med Peter Nicolai Arbos Åsgårdsreien fra 1872. Ryttere, guder og hvileløse ånder farer gennem nattehimlen i et af de stærkeste malerier inspireret af nordisk mytologi og norsk folketro.

Trykt i Danmark på kraftigt, mat kvalitetspapir. Typisk leveringstid: 2–5 hverdage.

• Mytologisk hovedværk af Peter Nicolai Arbo
• Malet i 1872
• Inspireret af det norske sagn om Åsgårdsreien
• Dramatisk motiv med heste, spøgelsesryttere og stormskyer
• Trykt på 200 g mat kvalitetspapir
• FSC-certificeret papir fra ansvarlige kilder
• Fås i fem størrelser
• Ramme medfølger ikke

En storm af ryttere over nattehimlen

Et mørkt følge river sig gennem skyerne over et månebelyst landskab. Hestene stejler og galopperer, kapperne slår i vinden, og spøgelsesagtige skikkelser trænger frem gennem røg og koldt lys. Arbo giver scenen kraft som en voldsom storm, mens hele kompositionen bevæger sig diagonalt hen over lærredet.

Blikket føres fra de skræmte mennesker på jorden mod den overnaturlige jagt på himlen. Lyset bryder gennem mørket i skarpe glimt og afslører ansigter, våben, ravne og anspændte heste, før de igen forsvinder i skyggen.

Åsgårdsreien i norsk folketro

Åsgårdsreien, som i ældre tradition også kaldes Oskoreia, blev opfattet som en farlig flok af døde sjæle, der red gennem natten. Følget var især forbundet med den mørke årstid og tiden omkring jul. Hørte man det nærme sig, gjaldt det om at søge ly.

Ifølge Nasjonalmuseet i Oslo forbandt Arbo folketro, nordisk mytologi, arkæologisk viden og nationalromantisk digtning i arbejdet med motivet.

“Højt gennem nattens luft farer et følge på skummende sorte heste.”

Welhavens digt og Arbos billedverden

Johan Sebastian Welhavens digt Asgaardsreien var med til at gøre sagnet kendt i 1800-tallet. Arbo omsatte digtets fremstormende heste og spøgelsesagtige følge til et monumentalt billede, hvor folketro, mytologi og forestillinger om national historie smelter sammen.

I den færdige version ses Odins ravne og Thor, som farer frem med løftet hammer i en vogn trukket af bukkene Tanngnjost og Tanngrisne. Omkring dem samler Arbo mytiske skikkelser og hvileløse døde i en fremstilling præget af 1800-tallets syn på Nordens fortid.

Fra tidligt studie til monumentalt maleri

Arbo arbejdede med emnet gennem flere år. Et tidligt studie dateres til omkring 1861, og i 1868 færdiggjorde han en stor version. Det kendte maleri blev skabt i Paris i 1872 og købt af Nasjonalmuseet samme år.

Originalværket måler mere end to meter i bredden. Formatet, den voldsomme bevægelse og de teatralske lysvirkninger gjorde Åsgårdsreien til et af Arbos hovedværker og et markant billede i norsk nationalromantik.

Om Peter Nicolai Arbo

Peter Nicolai Arbo blev født på Gulskogen ved Drammen i 1831. Han studerede i København og Düsseldorf og blev kendt for historiske og mytologiske scener med heste, ryttere og intens bevægelse.

Arbo boede i Paris fra 1863 til 1874, hvor fransk historie- og bataljemaleri påvirkede hans kompositioner. Åsgårdsreien og Valkyrien regnes blandt hans kendteste værker. Læs mere i Store norske leksikons biografi om Peter Nicolai Arbo.

Værkoplysninger

Tilgængelige størrelser

Nordisk mytologi med stærk karakter

Den dybe blåsorte himmel, de brændende lyspartier og de fremstormende figurer giver plakaten en markant tilstedeværelse. Den passer godt i en stue, et arbejdsværelse, et bibliotek eller på en stemningsfuld billedvæg med mørkt træ, læder og naturmaterialer.

Find flere historiske malerier og nordiske fortællinger i vores samling af norsk kunst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Åsgårdsreien?

Åsgårdsreien er den norske udgave af den vilde jagt, et overnaturligt følge af hvileløse døde og mytiske ryttere, som ifølge folketroen fór gennem nattehimlen.

Hvem malede Åsgårdsreien?

Værket blev malet af den norske kunstner Peter Nicolai Arbo i 1872.

Hvad inspirerede maleriet?

Arbo hentede stof fra norsk folketro, nordisk mytologi, arkæologisk forskning og Johan Sebastian Welhavens digt Asgaardsreien.

Hvor findes originalmaleriet?

Originalen tilhører Nasjonalmuseet i Oslo og er registreret med inventarnummer NG.M.00258.

Hvilket papir bliver plakaten trykt på?

Plakaten trykkes på kraftigt 200 g mat kvalitetspapir med en glat og ikke-reflekterende overflade.

Medfølger der en ramme?

Nej, rammen medfølger ikke. Du kan selv vælge en ramme, der passer til plakaten og din indretning.