Sådan vælger du et gammelt skandinavisk kort til din slægtshistorie
Del
Et slægtstræ giver dig navne og årstal. Et gammelt kort giver navnene et sted at høre til.
Hvis din bedstefar kom fra Bergen, kan et kort over hele Skandinavien stadig have betydning. Et kort over Bergen fra omtrent den periode, hvor familien boede der, fortæller en mere præcis historie. Det samme gælder en familie med rødder på Fyn, i Trondheim, Kristiania, det svenske landskab eller et lille dansk sogn.
Det nyttigste spørgsmål er derfor ikke bare: “Hvilket gammelt kort er flottest?” Begynd med stedet. Se derefter på perioden.
Her får du en guide til at vælge et historisk skandinavisk kort, der passer naturligt sammen med dansk, norsk eller svensk slægtshistorie.
Se vores samling af gamle skandinaviske kort →
Begynd med stedet, ikke efternavnet
I slægtsforskning er geografien ofte mere brugbar end efternavnet alene.
Rigsarkivet anbefaler, at man begynder med personens navn, et omtrentligt årstal og især det sogn, hvor begivenheden fandt sted. Sognet er vigtigt, fordi fødsler, vielser og dødsfald blev registreret lokalt i kirkebøgerne.
Den samme geografiske logik findes i resten af Skandinavien. Norges Arkivverket beskriver kirkebøgerne som datidens folkeregistre og som centrale kilder for slægtsforskere. Sveriges Riksarkivet har kirkearkiver med oplysninger om blandt andet fødsler, vielser, dødsfald og flytninger.
Før du vælger et kort, så skriv det mest præcise sted ned, du kender:
- land
- region eller amt
- by
- sogn
- gård, landsby eller lokalområde, hvis du kender det
Hvis du kun ved “Norge” eller “Sverige”, giver et landskort eller et bredt Skandinavien-kort god mening. Ved du, at familien kom fra Bergen, Fyn eller Kristiania, vil et mere lokalt kort som regel få en stærkere personlig forbindelse.
Match derefter kortet med generationen
Du behøver sjældent et kort fra præcis det år, en forfader blev født. Et kort fra nogenlunde samme periode kan stadig vise stednavne, veje, kystlinjer, administrative grænser og den regionale sammenhæng, familien levede i.
For en familie, der boede i Bergen omkring begyndelsen af 1900-tallet, bringer vores Bergen og Aarstad 1914 historien tæt på by- og gadeniveau.
Hvis familien havde forbindelse til Oslo-området i slutningen af 1800-tallet, hører Kristiania Amt 1870 til det historiske landskab fra tiden før Kristiania fik navnet Oslo i 1925.
Har familien dybere danske rødder på Fyn, kan et kort som Fyn 1718 knytte familiehistorien til et langt tidligere billede af øen.
Jo tættere kortet ligger på det sted og den periode, du kender, desto mere biografisk bliver det.
Landkort, regionskort eller bykort?
Hvor meget du allerede ved om familien, bør afgøre kortets geografiske niveau.
| Det ved du | Et passende kort | Eksempel |
|---|---|---|
| Kun skandinaviske eller nationale rødder | Skandinavien eller et land | Lizars: Skandinavien |
| Land plus en bred historisk forbindelse | Land eller flerlandskort | Danmark og en del af Norge, 1833 |
| Kendt ø, amt eller region | Regionskort | Fyn 1718 eller Kristiania Amt 1870 |
| Kendt by | Bykort eller lokalt kort | Bergen og Aarstad 1914 eller Trondhjem / Trondheim |
Et bredt kort kan repræsentere identitet: “Vores familie kom fra Skandinavien.” Et lokalt kort kan fortælle noget mere konkret: “Det var her, vores oldemor voksede op.”
Gamle stednavne er en del af familiehistorien
Historiske kort bruger ofte navne, som ikke længere står på moderne kort. Det er en af grundene til, at de kan være nyttige, når man arbejder med gamle familieoptegnelser.
Kristiania blev til Oslo. Trondhjem blev til Trondheim. Amter og sognegrænser ændrede sig. Dansk, norsk og svensk stavning har heller ikke altid haft de former, vi kender i dag.
De politiske grænser flyttede sig også. Et ældre kort kan vise Danmark og Norge sammen, Sverige og Norge i en tidligere politisk sammenhæng eller administrative områder, der siden er forsvundet.
Sverige og Norge efter Anders Bure, ca. 1630 tilhører eksempelvis en helt anden kartografisk verden end et skolekort fra 1800-tallet. Det kan passe godt til en bred fortælling om ældre svenske eller norske rødder, mens et senere regionskort som regel ligger tættere på historien om en bestemt person fra 1800-tallet.
Hvis et gammelt stednavn dukker op i en folketælling eller kirkebog, kan et samtidigt kort være med til at vise, hvor stedet lå i datidens geografi.
Brug arkivet og kortet sammen
Et dekorativt historisk kort er ikke dokumentation for, at en bestemt forfader boede et bestemt sted. Den dokumentation skal komme fra arkivalierne.
Kortets rolle er en anden: Det gør oplysningerne geografiske og synlige.
I dansk slægtsforskning kan Rigsarkivets vejledning til folketællinger hjælpe med at fastslå, hvor en person boede, mens kirkebøger kan give oplysninger om fødsel, konfirmation, vielse og død.
I Norge er kirkebøgerne hos Arkivverket et centralt udgangspunkt. For Sverige giver Riksarkivets materiale om slægtsforskning og kirkearkiverne mulighed for at følge familier gennem steder og generationer.
Når stedet er identificeret, kan de store historiske kortsamlinger give endnu et lag. Det Kgl. Bibliotek har en af Nordeuropas store kortsamlinger. Norges Nasjonalbibliotek bevarer en omfattende samling af historiske kort over Norge og Norden, mens svenske Lantmäteriet giver digital adgang til store mængder historisk kortmateriale.
Hvad hvis familien bare siger: “Vi kommer fra Skandinavien”?
Det er ikke usædvanligt, især i familier hvor udvandringen ligger flere generationer tilbage.
Begynd i så fald bredt. Et kort som William Home Lizars’ kort over Skandinavien viser Sverige, Norge og Danmark samlet og passer godt, når forbindelsen er nordisk, men endnu ikke knyttet til en dokumenteret by eller region.
Hvis senere slægtsforskning peger på et bestemt sted, kan det brede kort kombineres med et lokalt. Et Skandinavien-kort ved siden af et kort over Bergen, Fyn eller Trondheim viser to niveauer af samme familiehistorie: den region familien identificerer sig med, og det sted hvor menneskerne faktisk boede.
Når et meget gammelt kort er det rigtige valg
Nogle gange handler ønsket mindre om én navngiven forfader og mere om en længere kulturel forbindelse.
Tidlige kort som Abraham Ortelius’ Skandinavien fra 1575, Nicolas Sansons Skandinavien fra 1648 eller Carta Marina fra 1539 viser, hvordan Nordeuropa blev opfattet og kortlagt for flere hundrede år siden.
De passer især til en bredere fortælling om skandinavisk arv. Værdien ligger i det historiske billede af Norden, snarere end i at matche levetiden for en nyere forfader.
Gamle kort skal også læses som produkter af deres tid. Kystlinjer, grænser, stednavne og geografiske detaljer kan afvige fra moderne kort. Det er en del af deres historie.
En enkel måde at gøre kortet mere personligt
Hvis kortet er en gave, kan familieoplysningerne tilføjes separat, så selve kortet får lov at stå som historisk dokument.
En lille note bag på rammen kan for eksempel indeholde:
- forfaderens fulde navn
- fødsels- og dødsår
- landsby, sogn eller by
- udvandringsår, hvis det er relevant
- relationen til modtageren
Så bliver et historisk kort til en familiegenstand uden at ændre på den oprindelige kartografi.
For efterkommere af skandinaviske udvandrere kan det være særligt meningsfuldt. Kortet viser stedet. Noten forklarer, hvorfor netop stedet hører til familiehistorien.
Seks kortidéer til forskellige familiehistorier
Brede skandinaviske rødder: Scandinavia Including Sweden, Norway & Denmark af William Home Lizars.
Dansk og norsk familiehistorie: Danmark og en del af Norge, 1833.
Familie fra Fyn: Fyn, 1718.
Rødder omkring Kristiania / Oslo: Kristiania Amt, 1870.
Familiehistorie fra Bergen: Bergen og Aarstad, 1914.
Rødder i Trondheim: Historisk kort over Trondhjem / Trondheim.
Se alle gamle skandinaviske kort →
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken type gammelt kort er bedst til slægtshistorie?
Det mest personlige kort er som regel det mest geografisk præcise, du med sikkerhed kan forbinde med familien. Kender du kun landet, kan du vælge et landskort eller et Skandinavien-kort. Kender du by, sogn eller region, er et lokalt kort ofte mere relevant.
Hvor gammelt skal kortet være?
Et kort fra nogenlunde samme periode som forfaderen kan være særlig stemningsfuldt, men et præcist årstal er ikke nødvendigt. Vælg en periode, der giver mening for familiehistorien og det sted, du vil vise.
Kan et gammelt kort bevise, hvor mine forfædre boede?
Nej. Brug kirkebøger, folketællinger, civilregistre og arkivmateriale som dokumentation. Det historiske kort hjælper med at forstå og visualisere stedet, der optræder i kilderne.
Hvorfor bruger gamle skandinaviske kort andre stednavne?
Navne, stavemåder, administrative grænser og politiske forhold ændrede sig gennem tiden. Kristiania blev eksempelvis til Oslo i 1925. Den historiske navneform kan være nyttig, når man arbejder med samtidige kilder.
Skal jeg vælge et kort over Skandinavien, et land eller en by?
Vælg niveau efter det, du ved. Skandinavien passer til en bred nordisk identitet, et landskort til nationale rødder, og et regions- eller bykort bliver mere personligt, når familiens konkrete sted er kendt.
Hvor kan jeg undersøge mine skandinaviske rødder?
Gode officielle udgangspunkter er Rigsarkivet i Danmark, Arkivverket i Norge og Riksarkivet i Sverige.
Kilder og videre research
- Rigsarkivet: Kom godt i gang med slægtsforskning
- Rigsarkivet: Folketællinger
- Arkivverket: Norske kirkebøger
- Riksarkivet: Svensk slægtsforskning
- Riksarkivet: Svenske kirkearkiver
- Det Kgl. Bibliotek: Kortsamlingen
- Nasjonalbiblioteket: Kartsenteret
- Lantmäteriet: Historiska kartor
Hvis din familiehistorie forbinder Norge og USA, kan du læse om norske rødder i USA med udgangspunkter til slægtsforskning og eksempler på norske kort og kunst valgt efter sted.
Undersøger du dansk slægt fra USA? Læs om danske rødder i USA med ressourcer til slægtsforskning og kort eller kunst knyttet til familiens hjemsted.